Jeg har god erfaring med at hjælpe familier i forhold til at skabe mere struktur og forudsigelighed samt hjælpe til at øge forståelsen og rummeligheden for barnet og dets udfordringer samt give konkrete værktøjer til, hvordan barnet kan mødes og spejles på empatisk vis, så kontakten, nærværet og trivslen forbedres, og barnet sikres den rette udvikling.

I familier hvor forældrene har udfordringer med at tage forældre-lederskabet på sig og skabe en struktureret, forudsigelig og dermed tryg hverdag for barnet, yder jeg den terapeutiske indsats og psykoedukative rådgivning, der skal til for at skabe den ønskede udvikling for barnet og for familien som helhed.

Jeg bruger bla. teknikker fra autisme - og ADHD pædagogikken til visualisering og til at skabe tydelighed og forudsigelighed. Forældrene vil ligeledes blive klædt på til, hvordan de bedst muligt forstår barnets initiativer, således de kan spejle og imødekomme barnet følelsesmæssigt for dermed at skabe større trivsel, samarbejde og udvikling. Her benyttes primært teknikker kendt fra Marte Meo-metoden med den anerkendende tilgang og fokus på det, der virker.

I familierne er det vigtigt at genoprette balancen mellem integritet og samarbejde, hvor alle kan trives og udvikle sig.

Familiebehandlingssamtalerne er primært for forældrene, men i det omfang det vurderes givende og hensigtsmæssigt, inddrages børnene.

Som familieterapeut – og behandler arbejdes der ud fra et teoretisk grundlag, der bygger på en kombination af systemisk teori, narrativ teori og en oplevelsesorienteret samt fænomenologisk tilgang; hvor kontakt, nærvær, anerkendelse samt en ressourceorienteret forståelse udgør de centrale elementer. Den systemiske teori betragter hele familien som et dynamisk system, hvor hvert medlem påvirker og påvirkes af de øvrige. Problemer forstås ikke som noget, der "bor" i individet, men som noget, der opstår i relationer og kommunikationsmønstre. Hvorfor netop forandring i familiemønstre kan ske uden direkte og kontinuerlige samtaler med børnene.

Den væsentlige opgave som familiebehandler er at udforske de relationelle sammenhænge, særligt opdage hvor vanskelighederne opstår og vedligeholdes. Samtalerne med forældrene er et fælles undersøgelsesarbejde, hvor forældrene får mulighed for at skabe nye måder at forstå og handle på i forhold til hinanden. Narrativ teori supplerer den systemiske tilgang ved at fokusere på, hvordan vi som mennesker skaber mening gennem vores historier. I de fælles samtaler kan vi i fællesskab identificere de dominerende fortællinger, som kan være med til at fastholde problemforståelser, og i stedet er der mulighed for at skabe plads til alternative, mere håbefulde og udviklingsorienterede fortællinger. Gennem anerkendende og nysgerrig dialog inviteres familien til at genforhandle deres selvforståelser og relationer. I dette arbejde vil der oftest også være behov for at bearbejde nogle af de svigt, som forældrene har oplevet både i egen livshistorie men også i kontakten med systemet.

Som familiebehandler møder jeg altid familien med åbenhed, empati og en ikke-dømmende holdning.

Den ressourceorienterede tilgang er væsentlig, da fokus rettes særligt mod familiens styrker, mestringsstrategier og potentialer. Gør mere af det der allerede virker, og det der ikke virker, finder vi en ny fælles vej for – denne tilgang gør det muligt at understøtte familiens oplevelse af egne kompetencer, formåen og handlekraft.

Samlet set danner disse teoretiske og metodiske perspektiver et helhedsorienteret grundlag for familiebehandlingen; hvor relation, mening og oplevelse har været i centrum for forandring og udvikling”.

Mine over 20 års erfaring som speciallærer bliver naturligt bragt i spil i familier med skolebørn, hvor jeg kan integrere de ADHD- og autisme pædagogiske værktøjer, der kan være gavnlige og virkningsfulde for det enkelte barn.

Det er nødvendigt, at forældrene får værktøjer til at skabe struktur, forudsigelighed, genkendelighed, hvorfor de 10 H’er samt angstcirklen er to solide værktøjer, der præsenteres med det formål, at det bliver integreret i familien for at skabe større trivsel.